gemædan
Old English
Etymology
From ġe- + *mǣdan.
Verb
ġemǣdan
- To madden, make foolish.
Conjugation
Conjugation of ġemǣdan (weak class 1)
infinitive | ġemǣdan | tō ġemǣdenne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | ġemǣde | ġemǣde |
2nd-person singular | ġemǣdst | ġemǣdest |
3rd-person singular | ġemǣdþ | ġemǣde |
plural | ġemǣdaþ | ġemǣdon |
subjunctive | present | past |
singular | ġemǣde | ġemǣde |
plural | ġemǣden | ġemǣden |
imperative | ||
singular | ġemǣd | |
plural | ġemǣdaþ | |
participle | present | past |
ġemǣdende | ġemǣded |
Related terms
- ġemǣded (whence English mad)