בוטא
Hebrew
Root |
---|
ב־ט־א |
Verb
בוטא \\ בֻּטָּא • (buta) (pu'al construction)
- to be expressed, to be stated
Conjugation
Conjugation of בוטא \\ בֻּטָּא (see also Appendix:Hebrew verbs)
non-finite forms |
| ||||
---|---|---|---|---|---|
finite forms | singular | plural | |||
m. | f. | m. | f. | ||
past | first | בוטאתי \\ בֻּטֵּאתִי | בוטאנו \\ בֻּטֵּאנוּ | ||
second | בוטאת \\ בֻּטֵּאתָ | בוטאת \\ בֻּטֵּאת | בוטאתם \\ בֻּטֵּאתֶם | בוטאתן \\ בֻּטֵּאתֶן | |
third | בוטא \\ בֻּטָּא | בוטאה \\ בֻּטְּאָה | בוטאו \\ בֻּטְּאוּ | ||
present | מבוטא \\ מְבֻטָּא | מבוטאת \\ מְבֻטֵּאת | מבוטאים \\ מְבֻטָּאִים | מבוטאות \\ מְבֻטָּאוֹת | |
future | first | אבוטא \\ אֲבֻטָּא | נבוטא \\ נְבֻטָּא | ||
second | תבוטא \\ תְּבֻטָּא | תבוטאי \\ תְּבֻטְּאִי | תבוטאו \\ תְּבֻטְּאוּ | תבוטאנה \\ תְּבֻטֶּאנָה1 | |
third | יבוטא \\ יְבֻטָּא | תבוטא \\ תְּבֻטָּא | יבוטאו \\ יְבֻטְּאוּ | תבוטאנה \\ תְּבֻטֶּאנָה1 | |
imperative | — | — | — | —1 | |
notes |
|