vendens
Latin
Etymology
Present participle of vēndō.
Participle
vēndēns m, f, n (genitive vēndentis); third declension
- selling, vending
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
Nominative | vēndēns | vēndēns | vēndentēs | vēndentia | |
Genitive | vēndentis | vēndentis | vēndentium | vēndentium | |
Dative | vēndentī | vēndentī | vēndentibus | vēndentibus | |
Accusative | vēndentem | vēndēns | vēndentēs | vēndentia | |
Ablative | vēndentī | vēndentī | vēndentibus | vēndentibus | |
Vocative | vēndēns | vēndēns | vēndentēs | vēndentia |