sværmber
Old Swedish
Etymology
From Old Norse svarmr, from Proto-Germanic *swarmaz.
Noun
sværmber m
- swarm
Declension
Declension of sværmber (a-stem)
singular | plural | |||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | sværmber | sværmbr | sværma(r) | sværmani(r), -ane(r) |
accusative | sværm | sværmin | sværma | sværmana |
dative | sværmi, -e | sværminum, -enom | sværmum, -om | sværmumin, -omen |
genitive | sværms | sværmsins | sværma | sværmanna |
Descendants
- Swedish: svärm