svigte
Danish
Verb
svigte (imperative svigt, infinitive at svigte, present tense svigter, past tense svigtede, perfect tense har svigtet)
- to fail, to let down
Conjugation
Conjugation of svigte
| Active | Passive | |
|---|---|---|
| Infinitive | svigte | svigtes |
| Present tense | svigter | svigtes |
| Past tense | svigtede | svigtedes |
| Imperative | svigt | - |
| Participle | ||
| Present | svigtende | |
| Past | svigtet | |
| Gerund | svigten | |
References
- “svigte” in Den Danske Ordbog