perfid
Danish
Etymology
Borrowed from French perfide (“perfidious”), from Latin perfidus (“faitheless”).
Adjective
perfid
- vicious, spiteful, malicious, sadistic, low-minded; snide, insinuating (in one's utterance about a person or matter)
- Hun skrev en perfid artikel om borgmesterens privatliv.
- She wrote a malicious article about the mayor's private life.
- Han blev perfid og sarkastisk, når han var i dårligt humør.
- He became viciously spiteful and sarcastic when he was in a bad mood.
- Hun skrev en perfid artikel om borgmesterens privatliv.
- (mostly older language) perfidious, manipulative
- Det var en perfid og løgnagtig påstand.
- It was a perfidious and mendacious claim.
- Det var en perfid og løgnagtig påstand.
Inflection
Inflection of perfid | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Common singular | perfid | — | —2 |
Neuter singular | perfidt | — | —2 |
Plural | perfide | — | —2 |
Definite attributive1 | perfide | — | — |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |
Synonyms
- ondskabsfuld, nederdrægtig, led, nedrig, nedladende; bagtalende, fornærmende, injurierende
- troløs, falsk; vildledende, manipulerende, fordrejende, forvrænget, lumsk
Related terms
- perfiditet
References
- “perfid” in Den Danske Ordbog
Hungarian
Etymology
From Viennese German perfid, from the French perfide (“perfidious”), from the Latin perfidus (“faitheless”).
Pronunciation
- IPA(key): [ˈpɛrfid]
Adjective
perfid (not comparable)
- (archaic) perfidious
Synonyms
- hitszegő
See also
- perfídia