bænker
Old Swedish
Etymology
From (east) Old Norse *benkr (cf. Old West Norse bekkr), from Proto-Germanic *bankiz.
Noun
bænker m
- bench
Declension
Declension of bænker (ja-stem)
| singular | plural | |||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | bænker | bænkrin | bænkia(r) | bænkiani(r), -ane(r) |
| accusative | bænk | bænkin | bænkia | bænkiana |
| dative | bænki, -e | bænkinum, -enom | bænkium, -om | bænkiumin, -omen |
| genitive | bænkia(r) | bænksins | bænkia | bænkianna |
Descendants
- Swedish: bänk