blotlægge
Danish
Etymology
From blot (“archaic sense: bare”) + lægge (“to lay, place”), a calque of the German bloßlegen. Cognate with Dutch blootleggen.
Pronunciation
- IPA(key): /blɔtlɛɡə/, [ˈb̥lʌd̥ˌlɛɡ̊ə]
Verb
blotlægge (imperative blotlæg, infinitive at blotlægge, present tense blotlægger, past tense blotlagde, perfect tense er/har blotlagt)
- expose, lay bare
Synonyms
- afdække
- blotte
- lægge blot
Derived terms
- blotlæggelse
- blotlægning