beladian
Old English
Etymology
From be- + lādian.
Verb
belādian
- to excuse, clear of guilt; exonerate
Conjugation
Conjugation of belādian (weak class 2)
infinitive | belādian | tō belādienne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | belādie belādiġe | belādode |
2nd-person singular | belādast | belādodest |
3rd-person singular | belādaþ | belādode |
plural | belādiaþ belādiġaþ | belādodon |
subjunctive | present | past |
singular | belādie belādiġe | belādode |
plural | belādien belādiġen | belādoden |
imperative | ||
singular | belāda | |
plural | belādiaþ belādiġaþ | |
participle | present | past |
belādiende belādiġende | (ġe)belādod |