þiuver
Old Swedish
Etymology
From Old Norse þjófr, from Proto-Germanic *þeubaz.
Noun
þiūver m (genitive þiūfs, plural þiūvar)
- thief
Declension
Declension of þiuver (a-stem)
singular | plural | |||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | þiuver | þiufrin | þiuvar | þiuvarnir |
accusative | þiuf | þiuvin | þiuva | þiuvana |
dative | þiuvi | þiuvinom | þiuvom | þiuvonom |
genitive | þiufs | þiufsins | þiuva | þiuvanna |
Descendants
- Swedish: tjuv