æsing
Icelandic
Etymology
From æsa + -ing.
Pronunciation
- Rhymes: -aiːsiŋk
Noun
æsing f (genitive singular æsingar, nominative plural æsingar)
- incitement, agitation
- excitement
Declension
declension of æsing
| f-s1 | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | æsing | æsingin | æsingar | æsingarnar |
| accusative | æsingu | æsinguna | æsingar | æsingarnar |
| dative | æsingu | æsingunni | æsingum | æsingunum |
| genitive | æsingar | æsingarinnar | æsinga | æsinganna |
Synonyms
- (excitement): æsingur
Derived terms
- hugaræsing
- múgæsing