vængur
Icelandic
Etymology
From Old Norse vængr.
Pronunciation
- IPA(key): /ˈvaiŋkʏr/
- Rhymes: -aiŋkʏr
Noun
vængur m (genitive singular vængs or vængjar, nominative plural vængir)
- a wing
Declension
declension of vængur
| m-s2 | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | vængur | vængurinn | vængir | vængirnir |
| accusative | væng | vænginn | vængi | vængina |
| dative | væng | vængnum | vængjum | vængjunum |
| genitive | vængs / vængjar | vængsins / vængjarins | vængja | vængjanna |
Derived terms
- baða vængjunum
- glæruvængur
- stíga í vænginn
- vængjaður