udstråle
Danish
Etymology
ud ("out") + stråle ("to beam")
Verb
udstråle (imperative udstrål, infinitive at udstråle, present tense udstråler, past tense udstrålede, perfect tense har udstrålet)
- to irradiate
Conjugation
Conjugation of udstråle
| Active | Passive | |
|---|---|---|
| Infinitive | udstråle | udstråles |
| Present tense | udstråler | udstråles |
| Past tense | udstrålede | udstråledes |
| Imperative | udstrål | - |
| Participle | ||
| Present | udstrålende | |
| Past | udstrålet | |
| Gerund | udstrålen | |
References
- “udstråle” in Den Danske Ordbog