udgang
Danish
Etymology
From Old Norse útgangr, from Proto-Germanic *ūtgangaz.
Noun
udgang c (singular definite udgangen, plural indefinite udgange)
- exit, way out
- end
- outcome, issue
- ending
Inflection
Declension of udgang
common gender | Singular | Plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | udgang | udgangen | udgange | udgangene |
genitive | udgangs | udgangens | udganges | udgangenes |