udbrede

udbrede

Danish

Verb

udbrede

1. (reflexive) to propagate
   • 2000, Grundlæggende Fysik 1, Gyldendal Uddannelse (→ISBN), page 220:

     Når der er en kuglebølge, der har udbredt sig en periode T, ...

     When a spherical wave has propagated for a period T, ...

   • 1854, Niels Matthias Petersen, Danmarks historie i hedenold, page 117:

     Af disse har nu den tyske Gren eller Stamme udbredt sig fra Østen imod Vesten; men den norrøne derimod har udbredt sig fra Norden imod Syden.

     Of these, the German branch or tribe now propagated from the east towards the west; whereas the Norse has propagated from the north towards the south.

2. (transitive) to propagate, promulgate
   • 1834, Niels Matthias Petersen, Haandbog i den gammel-nordiske Geografi, page 48:

     Kejser Otto den førstes Krigstog ind i Danmark (omtrent 970) og de tvende saxiske Jarler, Urgethrjots og Brimiskjars Tog til Norge, hvor de med Vaabenmagt udbredte Kristendommen i Vigen.

     Militant expeditions into Denmark (ca. 970) and the two Saxon jarls, Urgethrjot's and Brimiskjar's expeditions to Norway, where, through the force of weapons, they propagated Christianity in Viken.