sænkia
Old Swedish
Etymology
From Old Norse sænkva, søkkva, from Proto-Germanic *sankwijaną.
Verb
sænkia
- to cause to sink
Conjugation
Conjugation of sænkia (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | sænkia | — | |||
| participle | sænkiandi, sænkiande | sænkter | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | sænkir | sænki, sænke | — | sænkti, sænkte | sænkti, sænkte |
| þū | sænkir | sænki, sænke | sænk | sænkti, sænkte | sænkti, sænkte |
| han | sænkir | sænki, sænke | — | sænkti, sænkte | sænkti, sænkte |
| vīr | sænkium, sænkiom | sænkium, sænkiom | sænkium, sænkiom | sænktum, sænktom | sænktum, sænktom |
| īr | sænkin | sænkin | sænkin | sænktin | sænktin |
| þēr | sænkia | sænkin | — | sænktu, sænkto | sænktin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | sænkis | sænkis, sænkes | — | sænktis, sænktes | sænktis, sænktes |
| þū | sænkis | sænkis, sænkes | — | sænktis, sænktes | sænktis, sænktes |
| han | sænkis | sænkis, sænkes | — | sænktis, sænktes | sænktis, sænktes |
| vīr | sænkiums, sænkioms | sænkiums, sænkioms | — | sænktums, sænktoms | sænktums, sænktoms |
| īr | sænkins | sænkins | — | sænktins | sænktins |
| þēr | sænkias | sænkins | — | sænktus, sænktos | sænktins |
Descendants
- Swedish: sänka