stormber
Old Swedish
Etymology
From Old Norse stormr, from Proto-Germanic *sturmaz.
Noun
stormber m
- storm
Declension
Declension of stormber (a-stem)
singular | plural | |||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | stormber | stormbrin | storma(r) | stormani(r), -ane(r) |
accusative | storm | stormin | storma | stormana |
dative | stormi, -e | storminum, -enom | stormum, -om | stormumin, -omen |
genitive | storms | stormsins | storma | stormanna |
Descendants
- Swedish: storm