rigtig
Danish
Etymology
From Middle Low German richtich, from recht (“straight”).
Pronunciation
- IPA(key): /riɡtiɡ/, [ˈʁeɡ̊d̥iˀ]
Adjective
rigtig
- right
- proper
- correct
- true
- real
Inflection
Inflection of rigtig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Common singular | rigtig | rigtigere | rigtigst2 |
Neuter singular | rigtigt | rigtigere | rigtigst2 |
Plural | rigtige | rigtigere | rigtigst2 |
Definite attributive1 | rigtige | rigtigere | rigtigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |
Synonyms
- (proper): formålstjenlig, hensigtsmæssig
- (correct): korrekt, fejlfri
- (true): sand
- (real): virkelig
Antonyms
- forkert
References
- “rigtig” in Den Danske Ordbog