remoratus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of remoror.
Participle
remorātus m (feminine remorāta, neuter remorātum); first/second declension
- delayed
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
Nominative | remorātus | remorāta | remorātum | remorātī | remorātae | remorāta | |
Genitive | remorātī | remorātae | remorātī | remorātōrum | remorātārum | remorātōrum | |
Dative | remorātō | remorātae | remorātō | remorātīs | remorātīs | remorātīs | |
Accusative | remorātum | remorātam | remorātum | remorātōs | remorātās | remorāta | |
Ablative | remorātō | remorātā | remorātō | remorātīs | remorātīs | remorātīs | |
Vocative | remorāte | remorāta | remorātum | remorātī | remorātae | remorāta |