remollitus
Latin
Etymology
Perfect passive participle of remolliō.
Participle
remollītus m (feminine remollīta, neuter remollītum); first/second declension
- mollified
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
Nominative | remollītus | remollīta | remollītum | remollītī | remollītae | remollīta | |
Genitive | remollītī | remollītae | remollītī | remollītōrum | remollītārum | remollītōrum | |
Dative | remollītō | remollītae | remollītō | remollītīs | remollītīs | remollītīs | |
Accusative | remollītum | remollītam | remollītum | remollītōs | remollītās | remollīta | |
Ablative | remollītō | remollītā | remollītō | remollītīs | remollītīs | remollītīs | |
Vocative | remollīte | remollīta | remollītum | remollītī | remollītae | remollīta |