redselig

redselig

German

Etymology

Derived from reden (“to talk”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈʁeːdˌzeːlɪç/

Adjective

redselig (comparative redseliger, superlative am redseligsten)

1. talkative

Declension

Positive forms of redselig

number & gender		singular			plural
		masculine	feminine	neuter	all genders
predicative		er ist redselig	sie ist redselig	es ist redselig	sie sind redselig
strong declension (without article)	nominative	redseliger	redselige	redseliges	redselige
	genitive	redseligen	redseliger	redseligen	redseliger
	dative	redseligem	redseliger	redseligem	redseligen
	accusative	redseligen	redselige	redseliges	redselige
weak declension (with definite article)	nominative	der redselige	die redselige	das redselige	die redseligen
	genitive	des redseligen	der redseligen	des redseligen	der redseligen
	dative	dem redseligen	der redseligen	dem redseligen	den redseligen
	accusative	den redseligen	die redselige	das redselige	die redseligen
mixed declension (with indefinite article)	nominative	ein redseliger	eine redselige	ein redseliges	(keine) redseligen
	genitive	eines redseligen	einer redseligen	eines redseligen	(keiner) redseligen
	dative	einem redseligen	einer redseligen	einem redseligen	(keinen) redseligen
	accusative	einen redseligen	eine redselige	ein redseliges	(keine) redseligen

Comparative forms of redselig

number & gender		singular			plural
		masculine	feminine	neuter	all genders
predicative		er ist redseliger	sie ist redseliger	es ist redseliger	sie sind redseliger
strong declension (without article)	nominative	redseligerer	redseligere	redseligeres	redseligere
	genitive	redseligeren	redseligerer	redseligeren	redseligerer
	dative	redseligerem	redseligerer	redseligerem	redseligeren
	accusative	redseligeren	redseligere	redseligeres	redseligere
weak declension (with definite article)	nominative	der redseligere	die redseligere	das redseligere	die redseligeren
	genitive	des redseligeren	der redseligeren	des redseligeren	der redseligeren
	dative	dem redseligeren	der redseligeren	dem redseligeren	den redseligeren
	accusative	den redseligeren	die redseligere	das redseligere	die redseligeren
mixed declension (with indefinite article)	nominative	ein redseligerer	eine redseligere	ein redseligeres	(keine) redseligeren
	genitive	eines redseligeren	einer redseligeren	eines redseligeren	(keiner) redseligeren
	dative	einem redseligeren	einer redseligeren	einem redseligeren	(keinen) redseligeren
	accusative	einen redseligeren	eine redseligere	ein redseligeres	(keine) redseligeren

Superlative forms of redselig

number & gender		singular			plural
		masculine	feminine	neuter	all genders
predicative		er ist am redseligsten	sie ist am redseligsten	es ist am redseligsten	sie sind am redseligsten
strong declension (without article)	nominative	redseligster	redseligste	redseligstes	redseligste
	genitive	redseligsten	redseligster	redseligsten	redseligster
	dative	redseligstem	redseligster	redseligstem	redseligsten
	accusative	redseligsten	redseligste	redseligstes	redseligste
weak declension (with definite article)	nominative	der redseligste	die redseligste	das redseligste	die redseligsten
	genitive	des redseligsten	der redseligsten	des redseligsten	der redseligsten
	dative	dem redseligsten	der redseligsten	dem redseligsten	den redseligsten
	accusative	den redseligsten	die redseligste	das redseligste	die redseligsten
mixed declension (with indefinite article)	nominative	ein redseligster	eine redseligste	ein redseligstes	(keine) redseligsten
	genitive	eines redseligsten	einer redseligsten	eines redseligsten	(keiner) redseligsten
	dative	einem redseligsten	einer redseligsten	einem redseligsten	(keinen) redseligsten
	accusative	einen redseligsten	eine redseligste	ein redseligstes	(keine) redseligsten

Synonyms

• gesprächig

Antonyms

• schweigsam
• wortkarg

Further reading

• redselig in Duden online