redimens
Latin
Etymology
Present participle of redimō.
Participle
redimēns m, f, n (genitive redimentis); third declension
- redeeming
- atoning for
- ransoming
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
Nominative | redimēns | redimēns | redimentēs | redimentia | |
Genitive | redimentis | redimentis | redimentium | redimentium | |
Dative | redimentī | redimentī | redimentibus | redimentibus | |
Accusative | redimentem | redimēns | redimentēs | redimentia | |
Ablative | redimentī | redimentī | redimentibus | redimentibus | |
Vocative | redimēns | redimēns | redimentēs | redimentia |