< Reconstruction:Proto-Germanic
Reconstruction:Proto-Germanic/bellǭ
Proto-Germanic
Etymology
From Proto-Indo-European *bʰel- (“to sound”).
Pronunciation
- IPA(key): /ˈbel.lɔ̃ː/
Noun
*bellǭ f
- bell
Inflection
ōn-stemDeclension of *bellǭ (ōn-stem) | |||
---|---|---|---|
singular | plural | ||
nominative | *bellǭ | *bellōniz | |
vocative | *bellǭ | *bellōniz | |
accusative | *bellōnų | *bellōnunz | |
genitive | *bellōniz | *bellōnǫ̂ | |
dative | *bellōni | *bellōmaz | |
instrumental | *bellōnē | *bellōmiz |
Related terms
- *bellaną
Descendants
- Old English: belle
- Middle English: belle
- Scots: bell
- English: bell
- → Fiji Hindi: belo
- → Japanese: ベル (beru)
- → Korean: 벨 (bel)
- Middle English: belle
- Old Frisian: *belle
- West Frisian: belle, bel
- Old Saxon: bella
- Middle Low German: belle
- German Low German: Belle, Bel
- Middle Low German: belle
- Old Dutch: *bella
- Middle Dutch: belle
- Dutch: bel
- Limburgish: bèl
- Middle Dutch: belle
- Old Norse: bjalla
- Icelandic: bjalla
- Faroese: bjølla
- Norwegian Bokmål: bjelle
- Old Swedish: biælla
- Swedish: bjällra (with unexplained -r-)
- Danish: bjælde
- Gutnish: bjällå, bjälla
- Westrobothnian: bjell, bjäll