ongeremd
Dutch
Etymology
on- + geremd
Pronunciation
Audio (file)
Adjective
ongeremd (comparative ongeremder, superlative ongeremdst)
- wild, unrestrained
Inflection
Inflection of ongeremd | ||||
---|---|---|---|---|
uninflected | ongeremd | |||
inflected | ongeremde | |||
comparative | ongeremder | |||
positive | comparative | superlative | ||
predicative/adverbial | ongeremd | ongeremder | het ongeremdst het ongeremdste | |
indefinite | m./f. sing. | ongeremde | ongeremdere | ongeremdste |
n. sing. | ongeremd | ongeremder | ongeremdste | |
plural | ongeremde | ongeremdere | ongeremdste | |
definite | ongeremde | ongeremdere | ongeremdste | |
partitive | ongeremds | ongeremders | — |
Related terms
- remmen