mærkværdig
Danish
Etymology
From mærke (“to notice”) + værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.
Pronunciation
- IPA(key): /mɛrkˈvɛrˀdi/, [maɐ̯ɡ̊ˈʋaɐ̯ˀd̥i]
Adjective
mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)
- remarkable, striking
- odd, peculiar
Inflection
| Inflection of mærkværdig | |||
|---|---|---|---|
| Positive | Comparative | Superlative | |
| Common singular | mærkværdig | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Neuter singular | mærkværdigt | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Plural | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Definite attributive1 | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigste |
| 1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. | |||
Adverb
mærkværdig or mærkværdigt
- remarkably, strikingly
- oddly, peculiarly
References
- “mærkværdig” in Den Danske Ordbog