længia
Old Swedish
Etymology
From Old Norse lengja, from Proto-Germanic *langijaną.
Verb
længia
- to lengthen, to make longer
- to delay
Conjugation
Conjugation of længia (weak)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | længia | — | |||
| participle | længiandi, længiande | længder | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | længir | længi, længe | — | længdi, længde | længdi, længde |
| þū | længir | længi, længe | læng | længdi, længde | længdi, længde |
| han | længir | længi, længe | — | længdi, længde | længdi, længde |
| vīr | længium, længiom | længium, længiom | længium, længiom | længdum, længdom | længdum, længdom |
| īr | længin | længin | længin | længdin | længdin |
| þēr | længia | længin | — | længdu, længdo | længdin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | længis | længis, længes | — | længdis, længdes | længdis, længdes |
| þū | længis | længis, længes | — | længdis, længdes | længdis, længdes |
| han | længis | længis, længes | — | længdis, længdes | længdis, længdes |
| vīr | længiums, længioms | længiums, længioms | — | længdums, længdoms | længdums, længdoms |
| īr | længins | længins | — | længdins | længdins |
| þēr | længias | længins | — | længdus, længdos | længdins |
Descendants
- Swedish: länga, förlänga (partly)