landvinding

landvinding

Danish

Etymology

land +‎ vinding

Noun

landvinding

1. progress
   • 2011, Karin Mørch, Kan jeg dø af det, mor?, ArtPeople →ISBN

     Vi har opnået utrolige mængder viden om hjernen de sidste 300 år. Forskerne gør stadig nye opdagelser, og de seneste 20 år er der sket landvindinger inden for hjerneforskning.

2. the act of expanding land available; reclamation (but not necessarily having been land previously)
   • 1966, Knud Bidstrup, Erik Kaufmann, Danmark under forvandling

     Den del af Hedeselskabets mangesidede virksomhed, der særlig har vakt uvilje, er landvindingen - reguleringen af åer, afvandingen af enge og moser, udtørringen af søer, fjorde og vige.

     The part of the many-faceted activity of the Heath Society that has, in particular, caused dislike, is the land-taking - the regulation of streams, the draining of meadows and swamps, the dehydration of lakes, fjords and coves.

   • 1969, Tyge Wittrock Böcher, Danmarks natur

     Hvor tidevandet spiller ringe rolle, består landvindingen som bekendt i, at et farvandsområde - som regel en bugt eller fjord - afskæres med diger, hvorpå området pumpes tørt.

Declension

Declension of landvinding

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	landvinding	landvindingen	landvindinger	landvindingerne
genitive	landvindings	landvindingens	landvindingers	landvindingernes