kære
See also: Kare, kare, karē, Káre, kāre, käre, Kåre, and kåre
See also: kare, Kare, and kere
Danish
Etymology 1
From Old Norse kæra.
Pronunciation
- IPA(key): /ˈkɛːrə/, [ˈkɛːɐ]
Verb
kære (imperative kær, infinitive at kære, present tense kærer, past tense kærede, perfect tense har kæret)
- (law) appeal
Adjective
kære
- plural and definite singular attributive of kær
Usage notes
Used in the beginning of addresses, e.g. Kære Jacob... "Dear Jacob...".