kæmpe

kæmpe

See also: Kämpe

Danish

Etymology 1

From Middle Low German kempe.

Pronunciation

• IPA^(key): /kɛmbə/, [ˈkʰɛmb̥ə]

Adjective

kæmpe

1. gigantic, colossal
2. giant

Noun

kæmpe c (singular definite kæmpen, plural indefinite kæmper)

1. giant
2. (archaic) warrior
   • 1821, Carl Christian Rafn, Nordiske Kaempe-Historier: efter Islandske Haandskriften. Konnig Hrolf Krakes Saga, page 148

     Skulde er nu ogsaa selv kommen til Kampen, og ansporer med Hidsighed sine Uhyrer, til at gaae lös paa Kong Hrolf; thi hun seer, at hans Kæmper ikke ere ham nær; ...

     Skulde herself has now also arrived at the battle, and hot-headedly encourages her monsters to attack king Hrolf; for she sees that his warriors are not close to him; ...

   • 1872, Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen, Christian Barnekow, Musik til Gyrithe eller Danmarks Frelse: Skuespil af L. Kruse, page 23

     I sin Magt Kong Sigvard skuer! hos ham staar hans Kæmpe bold, hos ham staar hans Kæmpe bold, hos ham staar hans Kæmpe bold.

     In his power, king Sigvard gazes! with him, his brave warrior stands, with him, his brave warrior stands, with him, his brave warrior stands.

3. plantain (Plantago major)

Declension

Declension of kæmpe

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kæmpe	kæmpen	kæmper	kæmperne
genitive	kæmpes	kæmpens	kæmpers	kæmpernes

Etymology 2

From Middle Low German kempen. Compare Swedish kämpa.

Pronunciation

• IPA^(key): /kɛmbə/, [ˈkʰɛmb̥ə]

Verb

kæmpe (imperative kæmp, infinitive at kæmpe, present tense kæmper, past tense kæmpede, perfect tense har kæmpet)

1. fight, struggle, battle

See also

• slås (verb)