kuldkaste
Danish
Etymology
From the obsolete kuld (“top of the head”) + kaste (“to throw”).
Pronunciation
- IPA(key): /kulkastə/, [ˈkʰulˌkʰasd̥ə]
Verb
kuldkaste (imperative kuldkast, infinitive at kuldkaste, present tense kuldkaster, past tense kuldkastede, perfect tense har kuldkastet)
- frustrate (to hinder)
- upset (disturb, disrupt, unfavorably alter)
Derived terms
- kuldkastelse
- kuldkastning
Related terms
- kuldsejle
- omkuld