klæde
Danish
Etymology 1
From Old Danish klæthæ, from Old Norse klæði, borrowed from Old Frisian klāth, klēth or Old English clāþ, clǣþ, from Proto-Germanic *klaiþą (“garment”). Cognate with English cloth and German Kleid.
Pronunciation
- IPA(key): [ˈkʰl̥ɛːðə]
Noun
klæde n (singular definite klædet, plural indefinite klæder)
- cloth
- cloths (only in the plural)
Declension
Declension of klæde
| neuter gender | Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | klæde | klædet | klæder | klæderne |
| genitive | klædes | klædets | klæders | klædernes |
Derived terms
- benklæder
- forklæde
- fåreklæder
- håndklæde
- kisteklæde
- klædedragt
- klæder skaber folk
- klædeskab
- ligklæde
- lændeklæde
- sengeklæde
- tørklæde
- underbenklæder
Etymology 2
From Old Norse klæða, borrowed from Old English clāðian, clǣðan, from Proto-Germanic *klaiþijaną, *klaiþōną (“to clothe”). Cognate with English clothe and German kleiden.
Pronunciation
- IPA(key): [ˈkʰl̥ɛˀ]
Verb
klæde (imperative klæd, infinitive at klæde, present tense klæder, past tense klædte, perfect tense har klædt)
- suit, become; be befitting for
- Kjolen klæder hende.
- The dress suits her.
- Sådan en opførsel klæder dig ikke.
- Such behaviour does not become you.
- Kjolen klæder hende.
- to dress, to equip clothes
Inflection
Inflection of klæde
| present | past | |
|---|---|---|
| simple | klæder | klædte |
| perfect | har klædt | havde klædt |
| passive | klædes | klædtes |
| participle | klædende | klædt |
| imperative | klæd | — |
| infinitive | klæde | — |
| auxiliary verb | have | — |
| gerund | klæden | — |
Derived terms
- afklæde
- beklæde
- iklæde
- klæde af
- klæde om
- klæde på
- klæde ud
- omklæde
- påklæde
- uklædelig
References
- “klæde” in Ordbog over det danske Sprog