kalde
Danish
Verb
kalde (imperative kald, infinitive at kalde, present tense kalder, past tense kaldte, perfect tense har kaldt)
- to call, to refer to
- Jeg kalder den min lykkemønt.
- I call it my lucky coin.
- Jeg kalder den min lykkemønt.
Conjugation
Inflection of kalde
present | past | |
---|---|---|
simple | kalder | kaldte |
perfect | har kaldt | havde kaldt |
passive | kaldes | kaldtes |
participle | kaldende | kaldt |
imperative | kald | — |
infinitive | kalde | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | kalden | — |
Derived terms
- kalde på
- kalde til
- påkalde
Dutch
Pronunciation
Audio (file)
Verb
kalde
- singular past indicative and subjunctive of kallen
Norwegian Bokmål
Adjective
kalde
- definite singular of kald
- plural of kald
Norwegian Nynorsk
Pronunciation
- IPA(key): /²kɑlːə/, /²kɑldə/ (example of pronunciation)
Adjective
kalde
- singular definite of kald
- plural of kald