hræn
Old English
Etymology
From Proto-Germanic *hraznō, from Proto-Indo-European *kres- (“spring, wave”).
Pronunciation
- IPA(key): /ˈhræn/
Noun
hræn f (nominative plural hræna or hræne)
- wave, billow
- flood, sea
Declension
Declension of hræn (strong ō-stem)
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| nominative | hræn | hræna, hræne |
| accusative | hræne | hræna, hræne |
| genitive | hræne | hræna |
| dative | hræne | hrænum |
Derived terms
- hærn