Himmelstürmer
German
Etymology
From Himmel + Stürmer.
Noun
Himmelstürmer m (genitive Himmelstürmers, plural Himmelstürmer)
- utopian, idealist
Declension
Declension of Himmelstürmer
singular | plural | ||||
---|---|---|---|---|---|
indef. | def. | noun | def. | noun | |
nominative | ein | der | Himmelstürmer | die | Himmelstürmer |
genitive | eines | des | Himmelstürmers | der | Himmelstürmer |
dative | einem | dem | Himmelstürmer | den | Himmelstürmern |
accusative | einen | den | Himmelstürmer | die | Himmelstürmer |