grænse
Danish
Etymology
From German Grenze, from Proto-Slavic *granica.
Noun
grænse c (singular definite grænsen, plural indefinite grænser)
- border (the line or frontier area separating regions)
- boundary
- limit
Declension
Declension of grænse
| common gender | Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | grænse | grænsen | grænser | grænserne |
| genitive | grænses | grænsens | grænsers | grænsernes |
Derived terms
- grænseløs
Verb
grænse (imperative græns, infinitive at grænse, present tense grænser, past tense grænsede, perfect tense har grænset)
- to border
Further reading
- “grænse” in Den Danske Ordbog
- “grænse” in Ordbog over det danske Sprog