gecidan
Old English
Etymology
From ġe- + ċīdan.
Verb
ġeċīdan
- To chide, reprove; berate; scold, strive, quarrel.
Conjugation
Conjugation of ġeċīdan
infinitive | ġeċīdan | tō ġeċīdenne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | ġeċīde | ġeċīdde |
2nd-person singular | ġeċīdest | ġeċīddest |
3rd-person singular | ġeċīdeþ | ġeċīdde |
plural | ġeċīdaþ | ġeċīddon |
subjunctive | present | past |
singular | ġeċīde | ġeċīdde |
plural | ġeċīden | ġeċīdden |
imperative | ||
singular | ġeċīd | |
plural | ġeċīdaþ | |
participle | present | past |
ġeċīdende | ġeċīded |