føre
Danish
Pronunciation
- IPA(key): /føːrə/, [ˈføːɐ]
- Homophone: fører
Etymology 1
From Old Norse fœri, derived form the adjective Old Norse fœrr (Danish før).
Noun
føre n (singular definite føret, not used in plural form)
- state of the roads
Inflection
neuter gender | Singular | |
---|---|---|
indefinite | definite | |
nominative | føre | føret |
genitive | føres | førets |
Derived terms
- glatføre
- uføre
References
- “føre,1” in Den Danske Ordbog
Etymology 2
From Old Norse fœra, from Proto-Germanic *fōrijaną, cognate with Swedish föra, German führen, Dutch voeren. A causative from *faraną (“to go”) (Danish fare).
Verb
føre (past tense førte, past participle ført)
- to lead, guide
- to wage (war)
- to lead (a life)
- to keep (a registry)
- 2015, Diane Musho Hamilton, Klaus Gormsen, transl., Gør det umulige muligt – sådan løser du konfllikter ved hjælp af zen, Forlaget I AM, →ISBN:
- Vi er spontant generøse, uden de grænser og betingelser, der omgiver vores mindre identitet. Grænsen udviskes mellem at tjene andre og selv at blive tjent, og vi fører ikke længere regnskab.
- We are spontaneously generous, without the limits and conditions that surround our lesser identity. The border between serving others and being served ourselves is exterminated, and we no longer keep track.
- 2015, Jojo Moyes, Jytte Kohlschen, transl., Hvalernes sang, Rosinante & Co, →ISBN:
- „Vi fører ikke passagerlister. Hvis vi skulle gøre det, ville vi aldrig nå ud på vandet."
- "We do not make passenger lists. If we had to do that, we would never make it out to the water."
- 2017, Søren Jakobsen, Dødens købmænd, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
- ”Vi fører ikke kartotek over dem, Preben.
- "We do not maintain a registry of them, Preben.
-
- to keep, stock (some commodity, for sale)
- (in a game) to lead (have the highest current score, be most advanced in a race etc.)
- Hvem fører lige nu? ― Who’s ahead right now?
Inflection
present | past | |
---|---|---|
simple | fører | førte |
perfect | har ført | havde ført |
passive | føres | førtes |
participle | førende | ført |
imperative | før | — |
infinitive | føre | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | føren | — |
Derived terms
- afføre
- bortføre
- forføre
- førelse
- fører
- føring
- iføre
- indføre
- jævnføre
- krigsførende
- markedsføre
- medføre
- opføre
- overføre
- påføre
- sammenføre
- strømførende
- tilbageføre
- tilføre
- tilsynsførende
- udføre
- videreføre
References
- “føre,2” in Den Danske Ordbog
Norwegian Bokmål
Etymology 1
From Old Norse fœri.
Noun
føre n (definite singular føret, uncountable)
- condition of roads or other surfaces; typically in terms of snow and/or ice
Derived terms
- dalføre
- vinterføre
Etymology 2
From Old Norse fǿra (“to bring, convey”), from Proto-Germanic *fōrijaną (“to lead, carry”), from both *faraną (“to go, travel”), from Proto-Indo-European *per- (“to go through, carry forth”) + and from *-janą (causative suffix), from *-éyeti (causative suffix), from *-yeti (transitive suffix).
Verb
føre (imperative før, present tense fører, passive føres, simple past førte, past participle ført, present participle førende)
- to lead (til / to), conduct, guide, drive (a car), command (e.g. a regiment)
- to carry, transport (goods)
- to keep (books (in bookkeeping), a diary)
Derived terms
- bortføre
- forføre
- fremføre
- fører (noun)
- lagerføre
- markedsføre
- medføre
- oppføre
- overføre
- påføre
- sluttføre
- strømførende
- tilbakeføre
- tilføre
- videreføre
References
- “føre” in The Bokmål Dictionary.
Norwegian Nynorsk
Pronunciation
- IPA(key): /²føːrə/
Etymology 1
From Old Norse fyrir.
Preposition
føre
- ahead of, in front of
- Synonym: framfor
- Antonym: bak
Derived terms
- attanføre
- framanføre
- framføre
Etymology 2
From Old Norse fǿra, from Proto-Germanic *fōrijaną.
Verb
føre (present tense fører, past tense førte, past participle ført, passive infinitive førast, present participle førande, imperative før)
- e-infinitive form of føra
Derived terms
- ajourføre
- attføre
- avførande
- bortføre
- buføre
- forføre
- framføre
- førande
- førar
- føre an
- føre bak lyset
- føre i marka
- føre opp
- føring
- førsel
- førsle
- gjennomføre
- iføre
- innføre
- jamføre
- journalføre
- lagerføre
- listeføre
- marknadsføre
- medføre
- oppføre
- overføre
- påføre
- tilføre
- utføre
Etymology 3
From Old Norse fǿri.
Noun
føre n (definite singular føret, uncountable)
- condition of roads or other surfaces; typically in terms of snow and/or ice
Derived terms
- dalføre
- eldføre
- folkeføre
- fullføre
- målføre
- vinterføre
References
- “føre” in The Nynorsk Dictionary.
- “føre” in Ivar Aasen (1873) Norsk Ordbog med dansk Forklaring
Anagrams
- føre-