føjning
Danish
Etymology
From føje (“to join”) + -ing (“act of”). Compare German Fügung.
Pronunciation
- IPA(key): /fɔjnenɡ/, [ˈfʌjneŋ]
Noun
føjning c (singular definite føjningen, plural indefinite føjninger)
- (archaic) joint
Inflection
Declension of føjning
| common gender | Singular | Plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | føjning | føjningen | føjninger | føjningerne |
| genitive | føjnings | føjningens | føjningers | føjningernes |
Derived terms
- ordføjning
- sammenføjning
References
- “Føjning” in Ordbog over det danske Sprog