forþsendan
Old English
Etymology
From forþ- + sendan.
Verb
forþsendan
- To send forth.
Conjugation
Conjugation of forþsendan (weak class 1)
infinitive | forþsendan | tō forþsendenne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | forþsende | forþsende |
2nd-person singular | forþsendest | forþsendest |
3rd-person singular | forþsendeþ | forþsende |
plural | forþsendaþ | forþsendon |
subjunctive | present | past |
singular | forþsende | forþsende |
plural | forþsenden | forþsenden |
imperative | ||
singular | forþsend | |
plural | forþsendaþ | |
participle | present | past |
forþsendende | forþsended |
Descendants
- Middle English: *forthsenden
- English: forthsend
References
- The Old-Engli.sh Dictionary