afraden

afraden

Dutch

Etymology

From af +‎ raden.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfraːdə(n)/

• Audio

  (file)

• Hyphenation: af‧ra‧den

Verb

afraden

1. (transitive) to dissuade, to discourage

   Synonym: ontraden

Inflection

Inflection of afraden (weak with strong past participle, separable)
infinitive	afraden
past singular	raadde af
past participle	afgeraden
infinitive	afraden
gerund	afraden n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	raad af	raadde af	afraad	afraadde
2nd person sing. (jij)	raadt af	raadde af	afraadt	afraadde
2nd person sing. (u)	raadt af	raadde af	afraadt	afraadde
2nd person sing. (gij)	raadt af	raadde af	afraadt	afraadde
3rd person singular	raadt af	raadde af	afraadt	afraadde
plural	raden af	raadden af	afraden	afraadden
subjunctive sing.1	rade af	raadde af	afrade	afraadde
subjunctive plur.1	raden af	raadden af	afraden	afraadden
imperative sing.	raad af
imperative plur.1	raadt af
participles	afradend	afgeraden
1) Archaic.

Inflection of afraden (strong class 7, separable)
infinitive	afraden
past singular	ried af
past participle	afgeraden
infinitive	afraden
gerund	afraden n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	raad af	ried af	afraad	afried
2nd person sing. (jij)	raadt af	ried af	afraadt	afried
2nd person sing. (u)	raadt af	ried af	afraadt	afried
2nd person sing. (gij)	raadt af	riedt af	afraadt	afriedt
3rd person singular	raadt af	ried af	afraadt	afried
plural	raden af	rieden af	afraden	afrieden
subjunctive sing.1	rade af	riede af	afrade	afriede
subjunctive plur.1	raden af	rieden af	afraden	afrieden
imperative sing.	raad af
imperative plur.1	raadt af
participles	afradend	afgeraden
1) Archaic.

Derived terms

• afrader
• afrading

Anagrams

• raden af