døgenigt

døgenigt

Danish

Etymology

Of West Germanic origin, compare Dutch deugniet, German Taugenichts.

Noun

døgenigt c (singular definite døgenigten, plural indefinite døgenigte)

1. lazy person
   • 2015, Sven Hazel, Frontkammerater: Dansk udgave, MHABooks →ISBN

     I trygler den hellige Gud om hjælp, sådan en flok døgenigte, men Vorherre vil ikke have noget med jer at gøre.

   • 2016, Kjeld Abell, Kameliadamen, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Her åbner man sit hus for en flok døgenigte der ikke véd hvordan de skal slå tiden ihjel, det er den tak man får.

   • 2016, Maria Helleberg, Lucrezias ægteskab, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Men han var vant til at være den første i enhver forsamling, og mine venner de unge rige romerske døgenigte opfattede ham som en provinsiel pralhals, hvilket gjorde ham rasende.

   • 2016, Mario Puzo, Sicilianeren, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Det var ikke en sag for begærlige amatører eller forvirrede dovne døgenigte der vægrede sig ved at arbejde for føden.

Declension

Declension of døgenigt

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	døgenigt	døgenigten	døgenigte	døgenigtene
genitive	døgenigts	døgenigtens	døgenigtes	døgenigtenes

Further reading

• “døgenigt” in Den Danske Ordbog